Gaslighting: Hvad er det, og hvordan genkender du det?

15. september 2026

Gaslighting er blevet et af de mest udbredte begreber inden for psykisk vold — og med god grund. Det beskriver noget, mange mennesker har oplevet uden at kunne sætte ord på det: en gradvis undergravning af ens egen virkelighedsopfattelse, indtil man ikke længere stoler på sin egen hukommelse, sine egne følelser eller sin egen dømmekraft.

Hvad er gaslighting helt konkret?

Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, hvor en person systematisk får en anden til at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden. Navnet stammer fra en gammel film, hvor en mand langsomt overbeviser sin kone om, at hun er ved at miste forstanden — blandt andet ved at dæmpe gaslamperne i huset og derefter benægte, at lyset er ændret, når hun bemærker det.

I virkelighedens parforhold handler gaslighting sjældent om noget så dramatisk. Det er ofte langt mere subtilt: benægtelse af ting, der tydeligvis er sagt eller sket, omskrivning af fælles oplevelser, eller konsekvent at få partneren til at fremstå som "for følsom" eller "urimelig", når vedkommende reagerer på noget helt legitimt.

Typiske eksempler på gaslighting

"Det sagde jeg aldrig" — gentaget, selvom det tydeligvis blev sagt. "Du husker det forkert" — brugt konsekvent, når partnerens hukommelse ikke passer med den fortælling, den anden ønsker. "Du overreagerer altid" — som et fast svar på enhver form for kritik eller utilfredshed, uanset hvor rimelig den er. "Det var bare for sjov" — efter en bemærkning, der tydeligvis var ment som et stik. Enkeltstående kan disse sætninger lyde uskyldige. Gentaget systematisk, over måneder eller år, kan de for alvor rykke ved en persons tillid til sin egen dømmekraft.

Hvorfor er gaslighting så effektivt?

Fordi det angriber selve fundamentet, vi normalt bruger til at navigere i en konflikt: vores egen hukommelse og opfattelse. Når den grund begynder at vakle, bliver det stadig sværere at stå fast på noget som helst — hvilket gør personen, der udsættes for det, mere og mere afhængig af den anden parts version af virkeligheden. Det er sjældent en bevidst "plan" fra starten; ofte udvikler mønsteret sig gradvist, i takt med at det viser sig at "virke" til at undgå konflikt eller ansvar.

Tegn på, at du måske udsættes for gaslighting

Du tvivler konstant på din egen hukommelse eller dømmekraft, selv i situationer, hvor du tidligere ville have været sikker. Du undskylder ofte, uden helt at kunne forklare hvorfor. Du føler dig "for følsom" eller "besværlig", når du reagerer på noget, der oprigtigt har såret dig. Du oplever, at du konstant skal bevise eller dokumentere ting for at blive troet. Og du mærker en voksende usikkerhed om, hvorvidt din egen version af det, der sker mellem jer, overhovedet er "rigtig".

Er det altid bevidst manipulation?

Ikke nødvendigvis, og det gør det ikke nødvendigvis mindre skadeligt. Nogle mennesker gaslighter uden fuldt ud at være bevidste om det — det kan være en indlært måde at undgå konflikt og ansvar på, som de selv har oplevet i deres opvækst eller tidligere relationer. Det ændrer dog ikke ved, at konsekvenserne for den, det går ud over, er de samme: en gradvis erosion af selvtillid og virkelighedsfornemmelse.

Gaslighting uden for parforholdet

Selvom gaslighting oftest tales om i sammenhæng med kærlighedsforhold, kan det samme mønster forekomme i familierelationer, venskaber og på arbejdspladsen. Det, der gør parforholdet særligt sårbart over for det, er den tætte følelsesmæssige tilknytning og den store mængde delte oplevelser, som gør det ekstra svært at holde fast i sin egen version, når partneren konsekvent afviser den.

Forskellen på uenighed og gaslighting

Alle husker ting forskelligt engang imellem, og det er helt normalt at være uenige om, hvad der blev sagt eller ment i en given situation. Det, der adskiller almindelig uenighed fra gaslighting, er mønsteret og retningen: er det gensidigt, eller er det systematisk én vej? Er I begge villige til at anerkende, at I kan huske forskelligt, eller insisterer den ene konsekvent på at have patent på "sandheden" — med den konsekvens, at den anden altid ender med at være den, der "husker forkert" eller "overreagerer"?

Hvad kan man gøre, hvis man genkender mønstrene?

Det første og vigtigste skridt er ofte at begynde at stole på sin egen oplevelse igen — gerne med hjælp fra nogen udenfor forholdet, som kan give et ærligt perspektiv. Det kan også hjælpe at begynde at notere konkrete hændelser, ikke for at "bevise noget" over for partneren, men for selv at holde fast i sin egen virkelighedsopfattelse, når den bliver udfordret gentagne gange.

Det er værd at vide, at parterapi forudsætter en vis grundlæggende tryghed for at fungere godt. Hvis gaslighting er en fast del af mønsteret i forholdet, kan individuel rådgivning eller terapi være et mere hensigtsmæssigt sted at starte, indtil der er en tryggere base at arbejde ud fra sammen. Du kan læse mere om de bredere tegn på psykisk vold og manipulation i parforholdet her.

Hvordan kan terapi hjælpe?

I terapi kan I arbejde med at få øje på mønstret, forstå hvad der driver det, og — hvis begge parter oprigtigt ønsker det og der er tryghed nok til stede — genopbygge en måde at være uenige på, hvor begges oplevelse har plads til at være gyldig. Du kan læse mere om, hvad parterapi er, og hvordan det foregår her.

Sådan kommer du videre

Hvis du genkender dig selv i noget af det ovenstående, er du velkommen til at tage kontakt for en fortrolig og uforpligtende snak om, hvad der er den rette vej videre for dig. Du kan også se prisoversigten på priser-siden eller læse mere om mig og min baggrund her.

At kunne sætte ord på det, man oplever, er ofte det, der for alvor begynder at vende udviklingen.

Susanne Dyhrberg
Psykoterapeut med over 25 års erfaring og praksis i Snekkersten.
Lær mig at kende
Ring til mig for en uforpligtende samtale
+45 20 60 42 42

Gaslighting: Hvad er det, og hvordan genkender du det?

15. september 2026

Gaslighting er blevet et af de mest udbredte begreber inden for psykisk vold — og med god grund. Det beskriver noget, mange mennesker har oplevet uden at kunne sætte ord på det: en gradvis undergravning af ens egen virkelighedsopfattelse, indtil man ikke længere stoler på sin egen hukommelse, sine egne følelser eller sin egen dømmekraft.

Hvad er gaslighting helt konkret?

Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, hvor en person systematisk får en anden til at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden. Navnet stammer fra en gammel film, hvor en mand langsomt overbeviser sin kone om, at hun er ved at miste forstanden — blandt andet ved at dæmpe gaslamperne i huset og derefter benægte, at lyset er ændret, når hun bemærker det.

I virkelighedens parforhold handler gaslighting sjældent om noget så dramatisk. Det er ofte langt mere subtilt: benægtelse af ting, der tydeligvis er sagt eller sket, omskrivning af fælles oplevelser, eller konsekvent at få partneren til at fremstå som "for følsom" eller "urimelig", når vedkommende reagerer på noget helt legitimt.

Typiske eksempler på gaslighting

"Det sagde jeg aldrig" — gentaget, selvom det tydeligvis blev sagt. "Du husker det forkert" — brugt konsekvent, når partnerens hukommelse ikke passer med den fortælling, den anden ønsker. "Du overreagerer altid" — som et fast svar på enhver form for kritik eller utilfredshed, uanset hvor rimelig den er. "Det var bare for sjov" — efter en bemærkning, der tydeligvis var ment som et stik. Enkeltstående kan disse sætninger lyde uskyldige. Gentaget systematisk, over måneder eller år, kan de for alvor rykke ved en persons tillid til sin egen dømmekraft.

Hvorfor er gaslighting så effektivt?

Fordi det angriber selve fundamentet, vi normalt bruger til at navigere i en konflikt: vores egen hukommelse og opfattelse. Når den grund begynder at vakle, bliver det stadig sværere at stå fast på noget som helst — hvilket gør personen, der udsættes for det, mere og mere afhængig af den anden parts version af virkeligheden. Det er sjældent en bevidst "plan" fra starten; ofte udvikler mønsteret sig gradvist, i takt med at det viser sig at "virke" til at undgå konflikt eller ansvar.

Tegn på, at du måske udsættes for gaslighting

Du tvivler konstant på din egen hukommelse eller dømmekraft, selv i situationer, hvor du tidligere ville have været sikker. Du undskylder ofte, uden helt at kunne forklare hvorfor. Du føler dig "for følsom" eller "besværlig", når du reagerer på noget, der oprigtigt har såret dig. Du oplever, at du konstant skal bevise eller dokumentere ting for at blive troet. Og du mærker en voksende usikkerhed om, hvorvidt din egen version af det, der sker mellem jer, overhovedet er "rigtig".

Er det altid bevidst manipulation?

Ikke nødvendigvis, og det gør det ikke nødvendigvis mindre skadeligt. Nogle mennesker gaslighter uden fuldt ud at være bevidste om det — det kan være en indlært måde at undgå konflikt og ansvar på, som de selv har oplevet i deres opvækst eller tidligere relationer. Det ændrer dog ikke ved, at konsekvenserne for den, det går ud over, er de samme: en gradvis erosion af selvtillid og virkelighedsfornemmelse.

Gaslighting uden for parforholdet

Selvom gaslighting oftest tales om i sammenhæng med kærlighedsforhold, kan det samme mønster forekomme i familierelationer, venskaber og på arbejdspladsen. Det, der gør parforholdet særligt sårbart over for det, er den tætte følelsesmæssige tilknytning og den store mængde delte oplevelser, som gør det ekstra svært at holde fast i sin egen version, når partneren konsekvent afviser den.

Forskellen på uenighed og gaslighting

Alle husker ting forskelligt engang imellem, og det er helt normalt at være uenige om, hvad der blev sagt eller ment i en given situation. Det, der adskiller almindelig uenighed fra gaslighting, er mønsteret og retningen: er det gensidigt, eller er det systematisk én vej? Er I begge villige til at anerkende, at I kan huske forskelligt, eller insisterer den ene konsekvent på at have patent på "sandheden" — med den konsekvens, at den anden altid ender med at være den, der "husker forkert" eller "overreagerer"?

Hvad kan man gøre, hvis man genkender mønstrene?

Det første og vigtigste skridt er ofte at begynde at stole på sin egen oplevelse igen — gerne med hjælp fra nogen udenfor forholdet, som kan give et ærligt perspektiv. Det kan også hjælpe at begynde at notere konkrete hændelser, ikke for at "bevise noget" over for partneren, men for selv at holde fast i sin egen virkelighedsopfattelse, når den bliver udfordret gentagne gange.

Det er værd at vide, at parterapi forudsætter en vis grundlæggende tryghed for at fungere godt. Hvis gaslighting er en fast del af mønsteret i forholdet, kan individuel rådgivning eller terapi være et mere hensigtsmæssigt sted at starte, indtil der er en tryggere base at arbejde ud fra sammen. Du kan læse mere om de bredere tegn på psykisk vold og manipulation i parforholdet her.

Hvordan kan terapi hjælpe?

I terapi kan I arbejde med at få øje på mønstret, forstå hvad der driver det, og — hvis begge parter oprigtigt ønsker det og der er tryghed nok til stede — genopbygge en måde at være uenige på, hvor begges oplevelse har plads til at være gyldig. Du kan læse mere om, hvad parterapi er, og hvordan det foregår her.

Sådan kommer du videre

Hvis du genkender dig selv i noget af det ovenstående, er du velkommen til at tage kontakt for en fortrolig og uforpligtende snak om, hvad der er den rette vej videre for dig. Du kan også se prisoversigten på priser-siden eller læse mere om mig og min baggrund her.

At kunne sætte ord på det, man oplever, er ofte det, der for alvor begynder at vende udviklingen.

© 2025 Susanne Dyhrberg - All Rights Reserved.
CVR-nr.: 25760328
Created by
Susanne Dyhrberg
Psykoterapeut med over 25 års erfaring og praksis i Snekkersten.
Lær mig at kende
Ring til mig for en uforpligtende samtale
+45 20 60 42 42

Seneste blogindlæg

© 2025 Susanne Dyhrberg - All Rights Reserved.
CVR-nr.: 25760328
Created by
crossmenu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram